Gå til hovedindhold

Valgmodul Strategisk ledelse

Hverdagen kalder på hurtige beslutninger. Samtidig skal du kunne se længere frem og vælge, hvad organisationen skal bruge sine kræfter på. Hvordan får du et solidt grundlag for at handle strategisk i dit eget ledelsesrum?

På modulet arbejder du med at forstå organisationens muligheder i en større samfundsmæssig sammenhæng. Du undersøger, hvad organisationen er i stand til, og bruger analyser og data til at begrunde strategiske valg og omsætte dem til handling.

Dette valgmodul på 5 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.

Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her

Sæt retning og omsæt strategi til handling

Strategisk ledelse handler om at forstå organisationens muligheder og udfordringer i en større sammenhæng. Som leder skal du kunne se på både organisationens egne ressourcer, dens opgaver og de samfundsmæssige forhold, der påvirker dens udvikling.

På modulet arbejder du med strategiske teorier, metoder og modeller, som giver dig forskellige perspektiver på organisationens situation. Med afsæt i din egen ledelsespraksis undersøger du, hvordan du kan analysere organisationens omverden og kapabilitet – dens evne til at handle og løse opgaver.

Du arbejder med at indsamle og bearbejde data, der kan udfordre eksisterende antagelser og kvalificere dine prioriteringer. På den baggrund lærer du at formulere og begrunde strategiske valg med blik for både organisationens mål og den samfundsmæssige sammenhæng.

Du får samtidig mulighed for at arbejde med, hvordan strategiske initiativer kan igangsættes og håndteres i dit eget ledelsesområde.

Om modulet

Tablist controls