Gå til hovedindhold

Valgmodul Faglig ledelse

Hvad kendetegner god kvalitet hos jer, og hvordan leder du arbejdet med at udvikle den? Faglig ledelse kræver blik for den professionelle opgaveløsning og for de mennesker og relationer, der bærer den.

På modulet Faglig ledelse arbejder du med at sætte retning for kvalitet og faglig udvikling. Du undersøger organisationens kompetencer og udviklingsbehov og bruger feedback og udviklingsmål til at understøtte opgaveløsningen sammen med medarbejdere, kolleger og andre aktører

Dette obligatoriske modul på 5 ECTS er en del af diplomuddannelsen i ledelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.

Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her

Sæt faglig retning tæt på kerneopgaven

Som leder spiller du en central rolle i at skabe rammerne for høj faglig kvalitet og en kultur, hvor medarbejdere udvikler deres kompetencer og lærer af hinanden. Det kræver, at du både kan sætte en tydelig retning og understøtte den professionelle praksis i hverdagen.

På modulet arbejder du med teorier, metoder og praksis inden for faglig ledelse. Med afsæt i din egen organisation undersøger du, hvordan du kan indsamle og anvende data om faglig praksis, kompetencer og udviklingsbehov som grundlag for dine ledelsesmæssige beslutninger.

Du arbejder med at kommunikere faglige mål og understøtte professionel læring gennem feedback og udviklingsmål. Samtidig undersøger du, hvordan du kan lede den faglige udvikling og kultur i samarbejde med medarbejdere, kolleger og andre aktører.

Om modulet

Tablist controls