Bliv klogere på, hvordan pædagogisk praksis kan skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner i dagtilbuddets fællesskaber.
I disse år ser vi en udvikling i dagtilbuddene, hvor flere børn kommer i udsatte positioner i mødet med de krav og forventninger, der er i de fællesskaber og læringsmiljøer, de er en del af. Mange af disse børn går i det almene dagtilbud, og det stiller nye og komplekse krav til pædagogisk personale. Det kalder på pædagogisk praksis, der både har blik for barnet, fællesskabet og de betingelser, der skaber eller begrænser børns deltagelsesmuligheder.
Modulet Deltagelsesmuligheder - for børn i udsatte positioner er udviklet til dig som pædagog eller anden fagprofessionel på dagtilbudsområdet, der ønsker at styrke din viden og kompetencer til at arbejde målrettet med børnefællesskaber, trivsel og deltagelse. Gennem en række centrale temaer kobles specialpædagogiske forståelser til den almene pædagogiske praksis med blik for både barnet, fællesskabet og de kontekster, barnet deltager i.
På modulet arbejder du med forskellige perspektiver på børn i udsatte positioner, herunder neurodiversitet, diagnoseforståelser, normalitet og afvigelse. Du undersøger, hvordan børns deltagelsesmuligheder formes i samspillet mellem individuelle forhold, relationer, fællesskaber og pædagogiske kontekster. Med afsæt i børneperspektiver og praksisnære analyser sættes der fokus på, hvordan inkluderende pædagogisk praksis kan udvikles i feltet mellem det almene og det særlige.
Dette valgmodul på 5 ECTS indgår i retningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul.
Modulet kan også indgå i et skræddersyet forløb. - Læs mere her
Om modulet
-
Det får du ud af modulet
Når du har gennemført modulet:
- Har du indsigt i forskellige perspektiver på børn i udsatte positioner og i, hvordan samspillet mellem barn, fællesskab og pædagogisk kontekst har betydning for børns deltagelsesmuligheder
- Kan du udvikle og kvalificere inkluderende praksis med blik for mangfoldighed, fællesskaber og deltagelse og med afsæt i børneperspektiver
- Kan du analysere børns betingelser for deltagelse med blik for både individuelle perspektiver og de kontekster, relationer og fællesskaber, barnet indgår i
- Kan du omsætte teori og praksisviden til fagligt begrundede tiltag, der styrker børns deltagelsesmuligheder i hverdagens fællesskaber
-
Fagligt indhold
- Indsigt i forskellige teorier og forståelser af børn i udsatte positioner, herunder neurodiversitet og diagnoseforståelser i mødet mellem individ og kontekst.
- Arbejde med børnesyn, normalitet, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Perspektiver på pædagogiske tilgange, der kan understøtte børns deltagelsesmuligheder i feltet mellem det almene og det særlige.
- Analyse af børns deltagelsesbetingelser med afsæt i barnets perspektiv og samspillet mellem individ og kontekst.
- Forskellige forståelser af normalitet, afvigelse og forskellighed, og hvordan det har betydning for børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddets fællesskaber
Målgruppe (Fane indhold)
Modulet er for dig, der arbejder på dagtilbudsområdet, og som ønsker at styrke din forståelse og dine handlemuligheder i mødet med børn i udsatte positioner – og som samtidig vil bidrage til stærkere og mere rummelige fællesskaber i det almene dagtilbud.
Adgangskrav (Fane indhold)
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet